• Velkommen
  • Kontakt
    • Personale
    • Bestyrelsen
    • Kontakt os
  • Om Council Center
  • Målgruppe
  • Faciliteter
  • Vision og værdigrundlag
  • Historie
  • Støtteforening
  • Job på CC

Historien bag



Council Center



Esther Krogstrup, tidl. bosat på gården Nøvlingskov i Nøvling, var stifteren af Council Center. Hun døde 98 år gammel den 2. april 2023.


Esther havde et ønske om at skabe et bosted, ud fra kristne livsværdier, hvor fællesskabet skulle være det bærende. Stedet skulle primært henvende sig til mennesker, der var ude af et misbrug og havde behov for et hjem.


Den 30. okt. 2000 blev der indkaldt til stiftende rådsmøde og samme aften blev det første repræsentantskabsmøde afholdt. Den selvejende institution Council Center var en realitet.



Esther gav det navnet Council Center ud fra et ønske om at signalere, fællesskab, sammenhold og mulighed for rådgivning, støtte og vejledning.


I første omgang blev bofællesskabet etableret på gården Nøvlingskov. I 2004 besluttede Esther at overdrage gården Nøvlingskov til Council Center. Den 1. jan. 2005 købte man den nærliggende konfektionsfabrik Jørli, som i dag danner rammen om bofællesskabet.


I marts 2006 flyttede de første beboere ind i 8 nyindrettede lejligheder. I 2009 blev der udvidet med 2 lejligheder og 1 værelse og i 2014 med yderlig 2 lejligheder.



Den 31. okt. 2019 blev Council Center godkendt af Socialtilsyn Midt som ”Et botilbudslignende tilbud efter Lejeloven”. Der tilbydes § 85 støtte efter Lov om Socialservice efter forudgående visitation fra hjemkommunen.


I 2021 blev der foretaget en stor renovering af bl.a. køkkenområdet, idet Council Center fik bevilget 500.000 kr. fra Socialstyrelsens renoveringspulje.


I 2025 kan Council Center fejre 25-års jubilæum!



Skråningen 8, 7480 Vildbjerg - CVR nr. 29238685



Et bofællesskab der bygger på kristne grundværdier